Om mig
Jeg er 50 år og bor i mit lille hus i naturskønne Ho ved Blåvand – tæt på både Vadehav og Vesterhav.
Jeg elsker at bo her i naturen – både omgivet af vilde dyr og mine egne dyr.
Naturen og dyrene er for mig ren mindfulness.
Jeg nyder både at gå og ride ture her i nærområdet og følge årets gang.
Interesserer mig desuden for personlig udvikling, bøger, yoga og mindfulness.
For at få et billede af hvilken persontype jeg er, kan jeg fortælle at jeg i en klassisk personlighedstest er den empatiske og i en styrketest er mine største styrker videbegær, dømmekraft, kritisk tænkning og åbenhed.
Foruden mit lille firma er jeg ansat som daglig leder hos Verdensmålshuset Genin i Esbjerg – det kan man læse meget mere om her: www. genin.dk.
